Exclusive golfdestinations around the world
Af NordicGolfers.com
Leder du efter det næste sted til dine golfeventyr, så er La Cala Resort stedet du skal vælge. Dette smukke og spændende resort er Spaniens største og har mange ting der er værd at udforske. La Cala har tre 18 hullers championship baner, der er af forskellig sværhedsgrad.Derudover en par 3 bane med 6 huller. Fælles for alle banerne er det flotte design, hvor banedesigner Cabell B. Robinson giver spilleren god mulighed for at lave en fin score, men også for at komme ud i nogle vanskeligheder.
Resortet kan også byde på et David Leadbetter trænings akademi, som giver dig chancen for at få rettet lidt på svinget. Er det på udstyrssiden der mangler lidt, har La Cala resort også, som de eneste i Europa, et Taylormade fitting og performance lab, så du kan få driveren eller wedgen tilpasset dig.
Er du til hygge efter runden, kan det også findes på La Cala. Fra en kold øl i det meget flotte klubhus, med udsigt over hul 9 på Asia course, til et par timers afslapning i det store spa-område, La Cala er en stor oplevelse for såvel golfspilleren som livsnyderen. Her er det perfekte sted for at kombinere de to.
Campo Asia
Denne bane er den korteste af de tre baner, dog er der stadig stor udfordring. Banen er smal og belønner især spilleren der rammer fairwayen, og har et solidt jernspil. – du kan sagtens finde bolden i roughen, men nogen fordel får man langt fra. Dette kan vi spørge vores fotograf, Steen, om ;-).
På Asia, som på de to andre baner, kan man ikke undgå at blive imponeret over udsigten fra de fleste huller. La Cala ligger oppe på et bjerg, og dette gør at man kan nyde udsigten mens man sender sine drives afsted. Endnu en ting man lægger mærke til, når man spiller på La Cala er den fantastiske stand som banen er i. Fra de flotte fairways til de hurtige og smart designede greens.
Campo America
Campo America er banen for den aggressive golfspiller, der mener par 5 huller er til for at angribe. På fire af par 5 hullerne på America er det mulig at nå greenen i 2. Samtidig er en af oplevelserne på banen, dens par 3 huller. De tester spilleren på præcision og kan godt give nogle spændende slag. Par 3 hullerne er utrolig spektakulære.
Selvom America er en bane, hvor man kan spille aggressivt, er denne bane også en der sætter krav til spillerens indspil. Mange af greens på America er nemlig delt i plateauer og er godt beskyttet. På denne kuperede bane får du den perfekte kombination af spændende og flotte huller.
Campo Europa
Campo Europa er den længste af de tre baner og blev åbnet i 2005. Den nye bane er dramatisk i udseende og har mange spektakulære huller. Banen er mere tilgivende fra tee, end de andre baner, og greens er en smule større. Disse ting gør Campo Europa til en dejlig bane, hvor det er muligt at få en god score. Hvis du nu tror at Campo Europa er en nem bane, tager du fejl. Med et par 5 hul på 523 meter, og nogle par 3 huller omkring de 200 meter giver banen rigelig udfordring til selv den mest habile golfspiller. Floden Ojen spiller en stor rolle i designet af denne nye bane. Floden snor sig gennem otte af hullerne på Campo Europa, og dette gør banen fantastisk flot og giver samtidig en ekstra forhindring. Som de andre to baner er Campo Europa også en kuperet bane, så buggies er en velkommen ting. Alle banerne er designet så buggies kan køre i kanten af fairways på stier.
David Leadbetter Academy
På La Cala ligger Spaniens eneste David Leadbetter Academy. På akademiet er det mulig for både nybegyndere og erfarende golfspillere, at få første klasses instruktion på flere sprog. Akademiet har også Europas eneste Taylormade performance lab med video og biomekanisk analyse. Så kan du få styr på alt fra driveren og de lange jernslag, til indspillet og putteren. Dette mente vi dog ikke vi havde brug for , så det har vi til gode at prøve til næste gang vi kommer forbi og det gør vi.
Spa-område
Efter en lang dag på golfbanen, med en masse godt spil og gode oplevelser, er der ikke noget bedre end at kunne stille golfskoene, og sætte sig i en varm sauna eller hoppe i en lækker pool. Det besluttede vi os derfor for at gøre og det var alle pengene værd. Du kom ud som en ny og forbedret golfspiller. Samtidig måtte jeg jo sande, at det faktisk også kom mig til gode dagen efter, hvor jeg var frisk til at spille golf.
Spa-område kan bla. byde på dampbad, sauna, jacuzzi, solarium, isbad, og en stor indendørs pool. Der er også et stort udvalg af massage behandlinger som den trætte golfspiller kan nyde godt af.
Golfpakker La Cala Resort
3 x overnatning m. morgenmad
2 x greenfee
1 x middag på La Terraza Restaurant
Pris fra: 269 € pr. person i delt dobbeltværelse
5 x overnatning m. morgenmad
3 x greenfee
1 x middag på La Terraza Restaurant
Pris fra: 428 € pr. person i delt dobbeltværelse
7 x overnatning m. morgenmad
4 x greenfee
2 x middag på La Terraza Restaurant
Pris fra: 590 € pr. person i delt dobbeltværelse
For yderligere information kontakt:
La Cala Resort
Golf Reservations
Tel. +34 952 66 90 33
Fax +34 952 66 90 34
NordicGolfers.com is a member of IAGTO and APPROVED MEDIA.
www.iagto.com
www.golftjekkiet.dk
www.golfsverige.dk
www.golffrankrig.dk
www.golftyskland.dk
www.golftjekkiet.dk
www.golfsverige.dk
www.golffrankrig.dk
www.golftyskland.dk
Andre top golf sites:
www.golftjekkiet.dk
www.golfsverige.dk
www.golffrankrig.dk
www.golftyskland.dk